Overnatningsmuligheder i telt eller under tag

Ved en flerdags kanotur vil det være aktuelt med overnatning. Der er flere teltovernatningsmuligheder langs Susåen, som alle er gratis for kanosejlere, der har lejet kano hos Kano På Suså. Undtaget er dog lejrpladserne ved Kongskilde og Nåby.

Vil man overnatte under tag er dette også en mulighed. Priser og reservering aftales ved henvendelse til det enkelte overnatningssted.

Nedenstående er oplistet de forskellige mulige overnatningssteder i den rækkefølge man møder dem, hvis man sejler ned ad åen. Bogstaverne henviser til kortet i menupunktet "Kort over Suså".

 

  1. Næsby Bro er beliggende på Sorø-Næstved landevejen. Stedet er meget benyttet som startsted for ture af flere dages varighed. Det er muligt at overnatte gratis på denne teltplads, når man har lejet kano hos Kano På Suså. På pladsen forefindes toilet, skraldespande og drikkevand. 

     

  2. Frederikskilde er en offentlig teltplads, med toilet, skraldespande og drikkevand. Pladsen er afmærket med en hvid trekant ved søbreden. Teltslagning må ikke foretages uden for pladsen og man må maksimalt være der én nat. Det er gratis for alle kanosejlere at benytte denne plads og dens faciliteter. 

  3. Kongskilde Friluftsgård er et offentligt besøgs- og naturcenter, hvor der også er teltslagningsplads og vandrehjem med mulighed for overnatning. Det er ikke helt gratis at overnatte her, men ring og hør om priser for teltslagning og vandrehjem på tlf. nr. 57 84 92 00. Der forefindes toilet, skraldespande og drikkevand på pladsen. 

  4. Lille Flodevig er en teltplads som tilhører Suså Kanoudlejning. Det er dog gratis for kanosejlere, der har lejet kano hos Kano På Suså at benytte pladsen, hvor der forefindes toilet, skraldespande, vand - dog ikke drikkevand. 

  5. Sølinien er også en teltplads, som tilhører Suså Kanoudlejning. Det er også her gratis for kanosejlere, der har lejet kano hos Kano På Suså, at benytte pladsen, hvor der forefindes tørkloset, skraldespande, vand - dog ikke drikkevand. 
  6. Hørhavegaard er et forholdsvist nyoprettet "bed & breakfast"-sted. Se www.hoerhavegaard.dk

  7. Hørhaven er en offentlig teltplads, 200 meter fra søbreden, med toilet og skraldespande. Drikkevand er at finde 500 meter fra søbreden. Teltslagning må ikke foretages uden for pladsen. Det er gratis for alle kanosejlere at benytte denne plads og dens faciliteter. 

  8. Fuglebjergbroen er et kanoisætningssted, hvor Suså Kanoudlejning har en teltplads. Det er gratis for kanosejlere, der har lejet kano hos Kano På Suså at benytte pladsen, hvor der forefindes toilet og skraldespande. 

  9. Stridsmøllepladsen er en teltslagningsplads, der tilhører Kano På Suså, og det er derfor gratis for kanosejlere, der har lejet kano hos Kano På Suså at benytte pladsen. Stridsmølle pladsen er en "Stilleplads", hvor der generelt skal være afdæmpet opførsel og i særdeleshed ro fra kl. 2200 til 700. På pladsen forefindes tørkloset, skraldespande og vand - dog ikke drikkevand. 

  10. Depotet er et sted i Skelby, hvor der er mulighed for at overnatte under mindre primitive forhold. Tlf. nr. til booking: 26 20 97 19. Priser og faciliteter kan ses på: www.depotet-susaa.dk
    Skelby Vadested er en mulighed for at proviantere til resten af turen. Her er der en offentlig isætnings- og landingsplads, hvor alle kanosejlere gratis kan benytte toilet, skraldespande og der er adgang til drikkevand ved Depotet i Skelby. 

  11. Fjællebrohus er en teltplads, som Broby Kanoudlejning råder over. Det er her gratis for kanosejlere, der har lejet kano hos Kano På Suså at benytte pladsen, hvor der forefindes brusebad, toilet, skraldespande og drikkevand. Der er gode muligheder for at parkere ved pladsen. 

  12. Holløse Enge er en teltslagningsplads, der tilhører Kano På Suså, og det er derfor gratis for kanosejlere, der har lejet kano hos Kano På Suså at benytte pladsen. Holløse Enge er en "Stilleplads", hvor der generelt skal være afdæmpet opførsel og i særdeleshed ro fra kl. 2200 til 700. På pladsen forefindes tørkloset og skraldespande. 

  13. Nåby Camping "Æblehaven" er en privatejet teltplads, hvor det koster lidt at overnatte. Der forefindes toilet, skraldespande, drikkevand, brusebad, telefon, opholdsrum, snack- og drikkeautomater. Tlf. nr. 55 41 14 14. 


Print denne side
Anbefal denne artikel til en ven